De moderne elevationssenge handles i stor stil både online og offline. Du kan med andre ord frit vælge, om du helst vil handle på en webshop, eller om du vil lægge vejen forbi en fysisk sengeforretning. Det danske marked bugner lige nu med senge i forskellige størrelser og kvaliteter. Med så mange valgmuligheder gælder det i høj grad om at holde tungen lige i munden.
Hvilke krav bør jeg stille til min kommende elevationsseng? Det kan vi ikke give dig et konkret svar på, men vi kan da fortælle, hvilke faktorer du kan lægge vægt på.
Indhold
Sengen skal være tilstrækkelig stor
En seng kan godt blive for stor, men der bør ikke herske nogen tvivl om, at de fleste mennesker foretrækker en stor seng. Der skal jo gerne være mulighed for at brede sig og vende sig uden at falde ned på gulvet. Er du enig? I så fald bør du gå efter en af følgende størrelser:
- 180 x 200
- 200 x 200
- 210 x 210 (når det ikke kan blive stort nok)
Det klassiske valg er 180 x 200, men der findes også endnu større modeller på det danske sengemarked. Du kan evt. overveje en af de større senge, hvis du skal dele seng med din partner. Der skal jo gerne være plads til, at både du og din udkårne kan ligge behageligt gennem hele natten.
Sengen skal være til at købe for penge
Med ovenstående menes der, at sengen ikke skal koste en herregård. Man får ganske rigtigt, hvad man betaler for, men det betyder ikke, at du absolut skal bruge hele din opsparing på en ny elevationsseng.
Men hvad koster en god elevationsseng egentlig? Det afhænger af rigtig mange ting. Dog kan vi berette om, at de bedste elevationssenge koster et sted mellem 15- og 35.000 kr. Der findes også endnu dyrere modeller, men de er ikke nødvendigvis bedre end de billige.
Sengen skal leve op til mine krav vedr. ergonomi og funktionalitet
En seng skal ikke kun have den rette størrelse og forhandles til den rette pris. Den skal også leve op til dine individuelle krav til såvel ergonomi som funktionalitet. Det er især vigtigt, at du finder ud af, hvilken fasthed der passer dig bedst. Du skal nemlig vælge den ønskede fasthed ved bestilling. Derudover skal du tage stilling til valg af topmadras, ben, gavl m.v.