Giv dine aflagte designmøbler den fornødne kærlighed

0
Par flytter sammen

Hvis man, som mange andre danskere, ligger inde med et aflagt designmøbel, er der stadig ingen grund til at lade det forfalde. Men hvordan passer man egentlig bedst på sine aflagte designmøbler? Læs videre og find svaret i denne artikel.

Tekstiler

  • Husk regelmæssigt at støvsuge dine designmøbler med et mundstykke, så tekstilet ikke beskadiges.
  • Undgå direkte sollys, så du undgår, at stoffet falmer.
  • Undgå kemiske produkter, idet de kan misfarve tekstilet.
  • Undgå høj luftfugtighed, idet dette kan forårsage skimmelsvamp.
  • Anvend evt. tekstilbeskyttende produkter (bør dog ikke anvendes på forbehandlede tekstiler).

Rengøring af tekstiler

  • Hvis du spilder noget på møblets stof, skal der pletfjernes; aldrig maskinvaskes
  • Hvis pletfjerningen ikke virker, anbefales det som sidste løsning at anvende kemisk rensning (dette bør dog undgås, idet stoffet har en tendens til at krympe).

Læder

  • Undgå direkte varme (sollys, radiatorer, pejse). Overvej nøje dine designmøblers placering. Direkte varme får nemlig læderet til at sprække eller falme. Så hold dine designmøbler en meters penge fra skadelige varmekilder.
  • Anvend læderbeskyttende produkter op til fire gange årligt – eller efter behov. Dit møbel vil takke dig.

Rengøring af læder

  • Der skal blot en smule rengøring til for at vedligeholde læderets smukke udseende. Støvsug regelmæssigt læderet med et mundstykke med bløde børster.
  • Du kan også støve af med en blød fugtig mikrofiberklud (brug lunkent vand), og tør derefter efter med en tør mikrofiberklud. Dette er den bedste måde at forhindre slitage på læderet.
  • Undgå for enhver pris at skrubbe løs på læderet. Vær i stedet altid forsigtig med læder.

Træ

  • Designmøbler i træ kræver ikke den helt store pleje. De skal blot holdes på god afstand af varmekilder. Et for varmt klima kan gøre, at træet bøjes, strækkes, revner eller misfarves.
  • Sørg for at have et opbevaringsrum til dine træmøbler. Det vil få dem til at holde i betydeligt længere tid.

Rengøring af træ

  • Anvend et rengøringsprodukt til træ for at fjerne snavs og støvpartikler. Brug produktet i en opvredet mikrofiberklud og tør efter efter med en tør mikrofiberklud. På denne måde undgår du ridser i dit designmøbel.
  • Undgå kemiske produkter, da disse kan misfarve dit møbel.
  • Du skal ligeledes undgå oliebehandlinger, hvis der er tale om indendørsmøbler, idet dette vil reducere møblets glans og forårsage misfarvninger.
  • Hvis der i stedet er tale om udendørsmøbler, er det derimod nødvendigt at oliebehandle et par gange om året. Dette vil hjælpe til med at bevare træets smukke udseende.