Gode råd til at indrette soveværelset

Hvordan skaber man et lyst, hyggeligt og personligt soveværelse uden at gå fallit?

Det vil vi forsøge at svare på i dette blogindlæg, hvor vi giver dig en lang række gode råd til at indrette soveværelset. Soveværelsets indretning har ikke blot betydning for det samlede indtryk af din bolig, men også afgørende betydning for din søvn.

Soveværelse

Hold det simpelt

Du har besluttet dig for, at du vil indrette dit soveværelse på ny, men det betyder ikke nødvendigvis, at du skal foretage markante ændringer. Soveværelset skal helst være et sted, hvor du kan finde ro og føle dig godt tilpas, hvorfor du ikke bør overmøblere og overdekorere dette værelse.

For mange møbler, lamper, stole og plakater kan virke forstyrrende. Derfor bør du holde dig til det mest nødvendige. Skil dig hertil af med de møbler og de pyntegenstande, som ikke gør noget godt for dit soveværelse eller måske ligefrem er forstyrrende.

Anvend skillevægge

Er dit soveværelse relativt stort, så kan du med fordel anvende skillevægge til at opdele værelset. Du kan eksempelvis skabe en kontor- og en sengeafdeling ved brug af skillevægge. En skillevæg behøver ikke at være en egentlig væg. Det kan lige så vel bestå af en reol eller et tøjstativ.

Deler du rummet op, så kan du skabe flere rum i ét og dermed få fuldt udbytte af pladsen. Det lyder ikke så dårligt, vel?

Gå ikke på kompromis med din seng

Det kan af økonomiske grunde være nødvendigt at gå på kompromis med visse elementer i sin boligindretning, men du bør aldrig gå på kompromis med din seng. Skal du købe nye møbler til dit soveværelse, så brug størstedelen af pengene på en god seng i stedet for at bruge en formue på en kontorstol, lænestol eller reol.

Er du kvalitetsbevidst, og sætter du pris på luksus og forkælelse, så dan dig et overblik over udvalget af luksus senge. Du kan f.eks. købe en elevationsseng, såfremt du vil have en kvalitetsseng med mange funktioner.

Mal væggene lyse

Savner du mere lys og rummelighed i dit soveværelse, så kan du med fordel male væggene lyse, da en lys vægfarve bidrager med så meget godt til ethvert værelse. Henvender du dig til en maler, så kan du få hjælp til at vælge den rigtige vægfarve til netop dit soveværelse. Der skal tages højde for flere faktorer, end du umiddelbart tror, hvorfor det kan være nyttigt at tage kontakt til en fagperson.

Comments are closed.