Guide til konfirmationstøj i 2017

0
konfirmationstøj

I år træder et nyt kuld bestående af mange tusindende unge danskere ind i de voksnes rækker. Er du en del af dem, der skal konfirmeres her i år, så bør du læse med her, hvor du kan blive helt konfirmationsklar.

Ens konfirmationsdag er et af de helt store øjeblikke i livet, som man med sikkerhed vil huske resten af livet. Netop derfor er det også super vigtigt, at man er klar, når dagen endelig oprinder. En af de ting som især fylder meget er, hvilket tøj man skal have på denne store dag. Naturligvis findes der ikke noget endeligt krav til, hvad man bør have på, men der er alligevel nogle forventninger, som kan være gode at være opmærksomme på.

konfirmationstøj

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Santander, der hvert år hjælper mange forældre betale for den specielle dag, hvor konfirmanden skal forkæles til fulde.

Konfirmationstøj til piger

Når det kommer til, hvad piger bør have på, så vælger stort set alle, at blive konfirmeret i en hvid kjole. Selve designet og stof kan dog variere rigtig meget fra konfirmand til konfirmand. Størstedelen af kjoler består stadig af silke, satin og tyl, da det giver et lækkert look.

De senere år er der dog sket en udvikling, da flere faktisk vælger at udskifte den traditionelle hvide farve med eksempelvis blå eller sort. Det er altid interessant at følge nye trends inden for konfirmationer, og netop denne er en af de nyere. I år kommer der formentlig endnu flere, der følger denne anderledes stil.

Det endelige valg vedrørende kjolens design samt farve skal naturligvis også afhænge 100 procent af den enkelte pige, og bør afspejle hende som person. Er du ikke interesseret i en hvid kjole, så vælger du bare en anden farve, der siger mere om dig. Det er din dag, og der er ingen regler, der dikterer hvad der er rigtigt og forkert. Så vælg i stedet med hjertet, og hvad du er tilpas med.

Konfirmationstøj til drenge

Med hensyn til drengene er forskellen mellem konfirmanderne ofte en del større. Her er et populært valg en simpel hvid skjorte uden andet. Andre vælger at have en vest udover, mens en tredje gruppe tager både slips og jakke på.

Endnu en gang handler det om din personlige stil, og hvad du ønsker at udstråle på denne store dag. Spørg dig selv hvad du ville have det bedst med? Der er desuden heller ikke nogle regler, som siger, at du absolut skal have en hvid skjorte på. Så hvis du har en alternativ ide, er det bare med at føre den ud i livet.

Den type sko som de fleste drenge vælger kan ligeledes variere meget. Mange vælger dog enten hvide eller sorte sneakers eller en sort, formel sko. Et godt tip er, at din sko skal matche resten af dit tøj. For eksempel hvis du har en hvid skjorte og sort slips, så kunne sorte sko være et stilrigtigt valg.

Husk også at overveje at du skal have outfittet på hele dagen. Dette betyder, at du skal kunne være i stand til at have tøjet på i mange timer uden at blive generet, fordi det er stramt, varmt eller ubehageligt på nogen måde. Dette kan mange konfirmander godt glemme, når de jagter det perfekte outfit, men det er helt sikkert en vigtig overvejelse.

image006-1