Guide til at gøre gæsteværelset hyggeligt og rummeligt

0
Gæsteværelse

Gæsteværelset er sjældent det rum, som der bliver brugt mest tid og energi på at indrette. Det er ikke desto mindre en god idé at gøre noget ud af indretningen, så man kan byde venner og familie indenfor med god samvittighed. Savner du inspiration? Så læs vores store guide om at gøre gæsteværelset både hyggeligt og rummeligt.

Vælg en sovesofa til fordel for en seng

Et gæsteværelse skal gerne kunne huse overnattende gæster, hvorfor det er nødvendigt at indrette værelset med enten sovesofa eller seng. Den mest fleksible løsning er selvfølgelig sovesofaen, idet den som bekendt kan bruges som både seng og sofa. Sovesofaen er i øvrigt typisk billigere end den traditionelle seng.

Udvalget af sovesofaer er stort. De findes efterhånden i alle tænkelige størrelser, typer, materialer og farver. Danskernes foretrukne model er den såkaldte futon sovesofa, som er yderst elegant og stilfuld. En futon sovesofa minder på mange måder om en daybed – dog med enkelte forskelle. Køb evt. din nye sovesofa på nettet, hvis du vil gøre den bedste handel.

Gør det hjemligt

Selvom der bare er tale om et gæsteværelse, så er der al mulig god grund til at fremme den hjemlige stemning. Dine gæster vil i hvert fald med garanti føle sig bedre tilpas, hvis de fornemmer den hyggelige og hjemlige stemning.

Hjemlig boligindretning er ikke nødvendigvis forbundet med et utal af private familiebilleder. Du kan også gøre det hjemligt ved at opsætte hyggelige lamper, sjove wallstickers og stearinlys. Det skal helst være så hjemligt, at du selv vil kunne opholde dig i det.

Brug det ikke som depotrum

Et ellers pænt og nydeligt gæsteværelse kan hurtigt blive omdannet til et rodet depotrum, hvis man bevidst eller ubevidst smider alle aflagte ting og sager ind i rummet. I stedet for at opbevare aflagte ting anbefaler vi, at du enten sælger det eller giver det til genbrug. Der er som udgangspunkt ingen grund til at gemme på aflagt tøj, elektronik eller værktøj. Lad i stedet andre få glæde af det – og indkassér lidt penge for salget.

Luk lyset ind

Gæsteværelset skal selvfølgelig være lyst og indbydende ligesom hjemmets øvrige rum.

For at realisere dette bør du tænke over dit valg af vægfarve og vægdekoration. Du bør endvidere overveje dit valg af møbler. Da vi bor i et relativt mørkt og koldt land, bør du også investere i hyggelige lamper, da mængden af dagslys kan være begrænset, især i vinterperioden.