Guide til at holde en god studiefest i hjemmet

0
Studiefest

Spo1

Er der noget unge mennesker elsker, så er det at feste og have det sjovt med deres studiekammerater. Derfor vil vi gerne slå et slag for, at man arrangerer en god studiefest i hjemmet.

Studietiden kan være en hård tid, da der skal bruges rigtig meget tid og energi på både undervisning, eksamener, opgaveskrivning og meget mere. Det kan være hårdt for hjernen og kroppen, hvorfor der fra tid til anden skal være plads til at hygge sig med venner og bekendte. Det kan man for eksempel gøre til en studiefest, som sagtens kan foregå i hjemmet, hvis man altså har plads nok.

Hold en kostumefest

Man bliver aldrig for gammel til at klæde sig ud, så hvorfor ikke holde en kostumefest for din studieklasse? Som arrangør er du så privilegeret at kunne bestemme festens tema. Herunder får du en række idéer til, hvilken slags temafest du kan holde:

  • Cowboy tema
  • Indianer tema
  • Superhelte tema
  • Romer tema
  • Hawaii tema

Du kan med garanti komme på endnu flere temaer.

Er du en sød studiekammerat, så spørger du din klasse til råds om temaet, så det bliver en fælles beslutning og ikke alene din. Så er der i hvert fald ingen, som kan brokke sig over det valgte tema.

Ingen kostumefest uden flotte kostumer, så du skal selvfølgelig opfordre dine studiekammerater til at troppe op i deres flotteste, sjoveste og mest festlige kostumer. De færreste mennesker ligger inde med en masse forskellige kostumer, men så er det jo heldigt, at man kan købe kostumer til enhver lejlighed på nettet.

Arranger nogle sjove selskabslege

Opskriften på en god studiefest indeholder ikke bare en masse alkohol, kostumer og musik, men også nogle sjove selskabslege. Du kan med fordel arrangere, hvilke selskabslege der skal finde sted i løbet af aftenen, så det ikke ender med, at alle sidder og hænger ved bordet.

De mest populære selskabslege og aktiviteter blandt studerende består af følgende:

  • Ølstafet
  • Gæt og grimasser
  • Tegn og gæt
  • Jeg har aldrig
  • Quiz

Da der også skal være tid til at slappe af og snakke sammen i mindre grupper, bør du ikke arrangere alt for mange selskabslege. Skal der sættes lidt ekstra fut i festen, så vil 1-3 lege kunne gøre underværker. Søg evt. yderligere inspiration på nettet, hvis du ikke har fundet den helt rigtige selskabsleg til din fest endnu.

Pynt op til den helt store guldmedalje

Det er ikke nok at sætte litervis af alkohol på bordene. Der skal også bruges kræfter på oppyntningen, som selvfølgelig skal sidde lige i skabet. Når du skal pynte op til din studiefest, er det vigtigt, at du husker, hvilket tema du har valgt. Har du for eksempel valgt pirat temaet, så skal din oppyntning bære præg af det.

I dag kan man købe både servietter, flag, glas, tallerkner, duge, balloner og meget mere i alverdens farver og med forskellige motiver, så du kan også finde det helt rigtige pynt til din fest. Søg blot efter pirat pynt eller pirat dekoration for at se det store udvalg af festartikler i dette tema. Man kan købe næsten alt på nettet.