Alle mennesker ønsker et hjem, som får dem til at føle sig godt tilpas. For nogle betyder dette, at hjemmet skal være minimalistisk dekoreret og orden i skufferne, mens det for andre er ensbetydende med, at tingene godt må blive liggende der, hvor man nu engang lægger dem den dag.

Indhold

Mors egen stil

Når det kommer til boligindretning, har mange mødre en temmelig blandet stil eller mangel på samme. Det kan let være et sammensurium af nedarvede pyntegenstande, en masse gaver gennem tiden sammen med hjemmelavede lerfigurer fra ens egen skoletid. Det er alt sammen ting, som har betydning for mor, men ikke noget, der nødvendigvis passer godt sammen rent indretningsmæssigt. For mange mødre tænker slet ikke på stilen i deres hjem eller opprioriterer boligindretningen bevidst. Men en mor har også fortjent at bo flot og med en stil hun selv har valgt – besøg denne side for inspiration til køb af boliggaver.

Man er naturligvis nødt til at vejre stemningen først. Hvis man foreslår ændringer i andre menneskers hjem, også selvom det er ens egen mors hjem, så antyder man jo, at noget kunne være gjort bedre, og det kan virke stødende for nogle mødre. Og såfremt denne omgang fornyelse medfører, at der er ting, der skal smides ud, kan dette føre til yderligere uenigheder, så det skal i hvert fald lige overvejes grundigt. Men hvis man tænker, at ens mor sagtens kan klare det, kunne det være et rigtig spændende projekt og dejligt at lave sammen.

Et nyt hjem i vante omgivelser

Det er ikke nødvendigvis fordi, at alt skal smides ud. Tingene skal bare omorganiseres på en måde, så de kommer til at passe bedre ind i en overordnet sammenhæng. Det kan være, man kan starte med at undersøge, om alting stadig virker, som det skal. Defekte lamper og pyntegenstande, som mangler diverse vitale dele, kunne man passende starte med at skille sig af med eller i det mindste stille væk.

Inden man starter projektet, kan man eventuelt lade mor bladre nogle boligmagasiner igennem med henblik på inspiration. Det kan være, at dette giver mor en idé om en eller flere farver, hun ønsker at holde sin stue i og måske noget om en stilretning, hun gerne vil over i. Så kan man tage udgangspunkt i dette og se på, hvordan det passer sammen med de konkrete ting, der befinder sig i stuen. Der er sikkert op til flere ting, som godt kunne pakkes væk eller blive placeret inde på pulterkammeret, hvis mor ellers har sådan et.

Forhåbentlig bliver resultatet, at hjemmet får en total makeover, samtidig med at mor bliver glad for den nye stil. Det skal helst være et frisk pust, men med masser af genkendelighed. Og at forholdet til mor samtidig bliver forstærket af sådan et fælles projekt er bare en dejlig bivirkning.