Er du en af dem, som ofte bare venter på, det igen bliver ferietid, så du kan holde fri? Så er det på tide at forsøge at ændre lidt på det – for faktisk er der rigtig meget idé at forsøge at gøre hverdagen fantastisk i stedet. Det kan blandt andet ske ved, at man lægger ting ind i kalenderen, man nyder at gøre hver dag.

Men hvordan er det så lige, man får tid til fodboldrejser, hygge med vennerne og ture i spa med kæresten? Det simple svar er, at man forsøger at planlægge. Gør man det, er det nemlig ikke nødvendigvis så kompliceret at få tid til de fleste af de ting, man gerne vil. Livet er selvfølgelig altid et spørgsmål om prioritering, men hvis man virkelig gør sit bedste for at planlægge, kan man ofte nå ret langt.

Indhold

Fodboldrejse uden ferie

Hvis du er en af dem, som gerne vil på fodboldrejser, men som simpelthen ikke kan få planlagt det ind i din hverdag, så kan du måske kigge på en af de rejser, hvor du faktisk blot er væk i én eller to hverdage. Det er nemlig mere end muligt at tage af sted to dage og stadig få en overnatning og en Champions League-kamp med. Det gælder endda, selvom det foregår midt i ugen. I så fald vil man kun skulle bede om en dag eller to fri, og så er man ellers ’good to go’.

Alternativt er der jo gode muligheder for at tage af sted over en weekend. Hvis man rejser fredag eftermiddag og er hjemme igen sidst på dagen søndag, kan man sagtens nå at se lidt af London, Madrid eller Barcelona, opleve fodboldstemningen på Camp Nou med FC Barcelona og komme hjem i god tid, før arbejdet starter om mandagen igen.

Gør noget ekstra for din kæreste i hverdagen

Det kan også være en virkelig god idé bare at gøre nogle ting i den helt normale hverdag, som gør tingene lidt sjovere. Overrask din kæreste med en lækker middag, en biograftur eller noget helt tredje, som får gnisten lidt frem i jer begge. Den kan man sagtens miste, uden at det er nogens skyld, hvis man har lidt for meget om ørerne i en periode.

Du kan også invitere din kæreste med ud og se et sted, du selv er ret vild med. Måske I bare har nogle vildt gode snakke, hvor i igen kommer tæt på hinanden efter en presset tid. Den slags oplevelser er stort set altid guld værd for parforholdet.

Brug naturen

Er du et naturmenneske, så udnyt det på bedste vis. De fleste områder i Danmark indeholder nogle spændende naturområder, hvor man faktisk kan gå lidt på opdagelse i eget land. Enten i det område man selv bor, eller måske et nyt sted, hvor man endnu ikke har været så meget. Det kan være rigtig interessant at lære lidt mere om, hvordan den danske natur ser ud, og hvordan forskellene eksempelvis er store fra det flade, vestjyske landskab til det bakkede, østjyske terræn.