Er du en vaskeægte indretningsfashionista? Er kun det bedste godt nok til dig og dit hjem? Sætter du pris på brands med en god historie, sunde værdier og et lækkert, genkendeligt design? Så er du bestemt ikke alene. Vi danskere elsker at indrette på kryds og tværs og sammensætte stilarter, tendenser og fortolkninger. Men indretning kan godt være en dyr fornøjelse, og hvis penge ikke er det, du har allermest af, kan Hay og de andre mastodonter virke som et forjættet land. I denne artikel har vi samlet nogle tips til, hvordan du kan få mere stil og indretning for pengene.
Indhold
Indret i etaper
Skal det være det fineste af det fineste, er der selvfølgelig ingen vej udenom. I så fald kan du med fordel overveje at indrette i etaper, så du ikke er tvunget til at købe både toiletspand, gardiner og dynebetræk her og nu. Start med de vigtigste ting først – altså det, du bruger, eller som dine gæster ser som det første. Det kan være din knagerække, toiletbørsten eller dit spisebord. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at du før eller siden skal have penge op af lommen og kaste dem efter de store drenge i klassen. Spørg eventuelt din chef, om du kan arbejde ekstra for at få mere på kistebunden, eller lån penge på nettet, så du ikke skal bruge din pensionsopsparing eller tigge mor og far om lov til at låne penge.
Køb brugt (og godt)
Vil du gøre noget godt for din sparegris og miljøet? Så skal du købe brugt. Bare rolig, vi snakker ikke om at skulle købe møbler og designerting, der er gået i stykker, har ridser eller på andre måder er beskadiget. Brugt behøver ikke at være ensbetydende med, at tingene er i en ringe stand. Der findes nemlig tonsvis af brugte ting og sager, der er i rigtig fin stand, og som bare skal have en kærlig hånd eller en omgang med en klud. Fordelen ved at købe brugt er ikke kun, at det er billigere. Det er også en god, bæredygtig gerning at bidrage til, at gamle møbler får et nyt hjem. Så er det ikke nødvendigt for møbelindustrien at producere nyt og belaste klimaet unødigt.
Vælg upcoming brands
Ja, Hay og Muuto laver helt sikkert nogle fede ting, men er det nødvendigt, at alt fra kælder til kvist er mærkevarer? Hvis ja – hvorfor så ikke vælge nogle upcoming brands, der vil frem i verden, men som ikke koster 1.000 kr. for en pude endnu? Der er stakkevis af fremadstormende brands og designere, som har noget på hjerte, og som lever af at skabe det ene mesterværk efter det andet, blot til en brøkdel af prisen sammenlignet med de etablerede mærker. Det kan du drage fordel af. Gå efter navne, der ikke nødvendigvis er kendt af hr. og fru Danmark. Rundt omkring på nettet kan du helt sikkert finde hvisken i krogene om firmaer, der ser ud til at blive morgendagens Arne Jacobsen.