Der findes ikke noget bedre, end når lækkert og innovativt design kombineres med praktiske og sjove funktioner. I Danmark har vi ry for at være hjemstavn for en række dygtige designere, der formår at kombinere disse elementer på fornem vis. Vi har set nærmere på et par af de danske designeres påfund og giver dig desuden inspiration til andre sjove møbler og idéer, som du kan fylde dit hjem med, for at give det et unikt udtryk og en uforglemmelig karakter, uden at du går på kompromis med de praktiske funktioner.

Indhold

Funktionelle møbler til små rum

Få kvadratmetre at gøre godt med kan gøre det til en udfordring at indrette hjemmet. Måske er det i en af de små klassiske storbyslejligheder i København eller Århus, du forsøger at få plads til det mest nødvendige. Måske har du et mindre værelse i boligen, hvor du ønsker at udnytte de få kvadratmetre bedst muligt. Uanset hvad dit udgangspunkt er, er det heldigvis blevet nemmere at finde multifunktionelle møbler til hjemmet – og det kommer vel ikke som nogen overraskelse, at dansk design fører an i forhold til nytænkning på området. Blandt andet har Spacon & X, der til daglig holder til på Østerbro i København, skabt en række innovative og multifunktionelle møbler, hvoraf deres Puzzle Wall bør fremhæves. Det smarte stykke møbel kan forvandles fra bogreol og TV-møbel til skrivebord og bænk, hvilket gør møblet ideelt til mindre hjem. Samtidig får du lækkert design, hvor der for alvor er lagt vægt på de enkelte detaljer i konstruktionen.

Reol

Møbler, der gør hverdagen sjovere

Til dig der har rigeligt med plads i hjemmet og mangler inspiration til indretningen af et rum eller en krog, kan det være en sjov idé at indrette med skævt design eller møbler med sjove formål. For eksempel kan du dedikere plads til en spillekrog, du kan pryde med et blackjack bord. Der findes mange typer borde inden for kategorien, hvoraf de differentierer i design og kvalitet. Det er op til dig at vurdere, om du ønsker solide træben eller tynde metalben samt om bordpladens filt skal være rød, blå eller grøn. Når du har fundet frem til det rette blackjack bord at dekorere dit hjem med, er der kun tilbage at træne et par strategier og taktikker, inden du inviterer vennerne hjem til en spilleaften. Et af de helt store spørgsmål er ofte, hvornår man skal stå i blackjack. Mange fristes til at spille et ekstra kort, men her er det vigtigt at stoppe op og overveje, om man løber en unødig risiko. Ofte vil dealeren forsøge at friste dig til at trække et ekstra kort, men det er langt fra altid en fordel, da du hurtigt kan overstige 21, som jo er loftet i blackjack.

En anden løsning er at fylde hjemmets krog eller separate rum med lidt skævt og opsigtsvækkende design. Inden for den kategori finder vi den moderne og komfortable Stingray gyngestol fra danske Fredericia Furniture. Stolen har vundet flere designpriser, og er det perfekte møbel til en tom krog. Så snup en god bog og et varmt tæppe og find dig til rette i din nye krog, der hurtigt vil løfte dit hjem til nye og hidtil usete dimensioner.

Unikke løsninger til dit køkken 

Køkkenet er for mange det vigtigste rum i hjemmet, og til sådan et rum er det nødvendigt med unikke løsninger, der formår at favne tidens ånd. Står hjemmets vigtige rum til en forbedring, er det sjældent nødvendigt at udskifte alle dele. Ofte kan du slippe afsted med små tiltag, når du vil opgradere dit køkken. Et godt sted at starte er bordpladen. Den er ofte det mest i øjnefaldende, når du træder ind i et køkken, eller et andet sted i huset, hvor du bruger meget af din tid. Er du til et stilet og naturligt udtryk, kan du vælge en smuk træbordplade af enten ask, birk, bøg, eg, fyr, mahogni eller valnød. Der findes mange producenter i Danmark, der kan hjælpe dig med at designe og udforme bordpladen til dit hjem. Ved at vælge en lokal producent, kan du på let vis tage del i processen og sikre dig, at alt bliver gjort i overensstemmelse med dine ønsker.

Køkken

Har du ikke mange kvadratmetre at gøre godt med i dit køkken, er det en god idé at fokusere på den uudnyttede plads. I køkkenets hjørner kan du eventuelt indrette med specialdesignet skuffer for neden eller smarte hylder for oven. De to løsninger giver dig rige muligheder for opbevaring, hvilket ofte er en mangelvare i mindre køkkener. Det kan også være en fordel at have øje for højderne, hvor du ligeledes kan indrette med hylder eller skabe. I de enkelte skuffer i køkkenet kan du isætte skillevægge, så det bliver nemmere at organisere sig. Når man har begrænset med plads, er det ofte lettere at skabe rod, og når der er rod, føles køkkenet pludseligt meget trængt. En anden mulighed er at indrette med et rullebord, der kan køres ind under bordpladen, når det står ubrugt hen. Den løsning giver dig ekstra bordplads, når der er travlt i køkkenet.

Møbelinspiration til haven

Er dit hjem forsynet med en have, findes der også her en række unikke og praktiske møbler du kan indrette med. Dygtige, danske SACKit har for eksempel skabt den ultimative flyderhængekøje, der går under navnet CHILLit. Hængekøjen lever på alle måder op til sit navn, da den indbyder til adskillige timers hygge og afslapning i haven. Der er tale om dansk design og funktionalitet, når det er bedst. Blandt andet er hængekøjen lavet af bløde vind- og vandafvisende stofmaterialer, mens kraftige ben giver dig et solidt møbel, der kan holde til at blive brugt.

Vil du dele din ’dingleoplevelse’ med andre, har danske Cane-line skabt en unik hængesofa med plads til op til 2-3 personer. Sofaen hedder Cave Swing Sofa og er en ny fortolkning af den klassiske hængesofa. Den er et smukt møblement til haven, hvor mange gode timer snildt kan løbe afsted. Samtidig kan den holde til alt slags vejr, så du ikke skal bekymre dig om årstidernes skiften.

Sommerblomster

Når det kommer til unikke løsninger til dit hjem, der spiller på både det designmæssige og det praktiske plan, findes der adskillige muligheder for møbler og indretning. Forhåbentlig har du fundet inspiration i et par af artiklens idéer og føler dig bedre rustet, når hjemmet skal fornys.