Riv ned og byg nyt: Hvornår kan det betale sig?

0
Byggeprojekt

Det lyder måske absurd at købe et hus for derefter at rive det ned. Det er ikke desto mindre netop, hvad rigtig mange danskere gør og har gjort gennem de sidste mange år. Skulle du være i tvivl om, hvornår det kan betale sig at rive det gamle hus ned for at bygge et nyt, så er du landet på den rigtige side. I dag skal det nemlig handle om netop nedrivning, nybyggeri og boliginvesteringer. Du vil med garanti blive meget klogere på området.

Gode grunde til at rive det gamle hus ned

Har du købt et ældre hus, så er du måske begyndt at tænke over, om det kan betale sig at renovere det, eller om det vil give bedre mening at rive det ned og bygge et nyt. Der er ingen regler uden undtagelser, men ofte viser det sig, at det er mere hensigtsmæssigt at rive det gamle hus ned. Det er i hvert fald tilfældet, hvis huset er i så dårlig stand, at en totalrenovering vil være husets eneste redning. En totalrenovering kan koste en mindre formue, hvorfor man bør undersøge, hvad et nyt hus vil koste for at sætte tingene lidt i perspektiv.

Du skal rive det gamle hus ned af følgende grunde:

  • Det er dårligt indrettet
  • Det er dyrt at varme op
  • Det kræver masser af vedligeholdelse

Ovenstående grunde er ikke de eneste nævneværdige, men det er uden tvivl dem, som får flest danskere til at droppe tanken om at renovere et ældre og faldefærdigt hus.

Hvad koster et nyt hus?

Ligesom det er svært at sige, hvad det koster at renovere et ældre hus, så er det også svært at sige, hvad et nyt hus koster. Det afhænger nemlig af rigtig mange ting. Det har først og fremmest betydning, om det ønskede hus er et typehus, et arkitekttegnet hus eller en helt tredje hustype. Prisen vil ligeledes afhænge af personlige ønsker, materialer, størrelse m.v.

Er du for eksempel på udkig efter et moderne typehus, så skal du forvente at skulle give et sted mellem 8.000 og 12.000 kr. pr. kvadratmeter. Dette tal kan du så gange op med antal kvadratmeter for at finde frem til den samlede udgift til byggeriet. Du kan for eksempel få en god pris på et typehus i Østjylland, hvor der ligeledes er gode muligheder for at finde en god grund til prisen.

Ønsker du et hus, som er moderne fra top til tå, og som er billigt i drift, så bør du vælge et lavenergihus. De såkaldte lavenergihuse er ikke kun at foretrække af økonomiske grunde, men også af miljømæssige grunde. Et lavenergihus bruger nemlig betydeligt mindre energi end det klassiske hus.