Kurve er en af de ting, som mange bare har i hjemmet. Det er noget, som de færreste har gået og tænkt over i forbindelse med en flytning, men i virkeligheden er kurve en ret essentiel del af husholdningen. Vi bruger dem hver dag til at opbevare alverdens ting, lige fra huer og handsker til nøgler og vasketøj.
Men kurve er meget mere end bare en praktisk del af hjemmet. De seneste år har især flettede kurve fået en renæssance og bliver i dag også brugt til at skabe et bestemt udtryk.
Hvad end du er til kurvenes praktiske anvendelse, eller blot gerne vil have en alternativ pyntegenstand til boligen, så er du kommet til det rette sted. Vi vil nemlig hjælpe dig med at finde de helt rigtige kurve til hjemmet.
Indhold
Hvad skal kurven bruges til?
Det første du skal tage stilling til, når du skal ud og finde den rette kurv, er hvad kurven skal bruges til. Vil du bruge den til at opbevare småmønter eller nøgler, er det vigtigt, at det er en tæt kurv, så indholdet ikke falder ud.
Skal du i stedet bruge din nye kurv til at holde magasiner eller tæpper, kan den sagtens have nogle større huller, uden at det skaber problemer.
For selvom din kurv fungerer som et design-objekt, er det vigtigt, at du ikke bliver træt af den i hverdagen, fordi den ikke leverer sin basale funktion.
Hvilken farve og materiale skal kurven være?
For at blive glad for din kurv, så er det vigtigt, at den passer ind i hjemmet. Den helt rette kurv lader du stå fremme, når du får gæster, fordi den komplimenterer resten af din indretning. Hvis du vil slippe for at gå og gemme på dine kurve, skal du derfor sikre dig, at den matcher de farver og materialer, som allerede er repræsenteret i din bolig.
Det gode ved en kurv er, at den ofte er en mindre genstand, der ikke optager ret meget plads, men som alligevel gør en stor forskel i forhold til det samlede indtryk. Har du for eksempel et meget lyst hjem, kan en kurv med store huller og tynde sorte metalstænger gøre din bolig lidt mere nuanceret.
Men lad det ikke tage overhånd. Det er vigtigt, at dine kurve ikke overdøver alt andet i hjemmet og stjæler fokus fra dine andre møbler.