De fleste har travlt i hverdagen, og med de mange ting, der skal nås, er det nemt at ende med at leve som et vanemenneske og for eksempel ikke tænke særlig meget over, hvad og hvor varieret man spiser. Det kan skyldes, at det skal gå lidt hurtigt, eller måske mangler man bare noget inspiration. Indimellem er det rigtig godt at lægge de traditionelle retter på hylden og prøve noget helt nyt. Spørgsmålet er så bare, hvordan man finder nogle nye retter, der er værd at gøre til en del af sin hverdag. Det kan du få noget inspiration til her.
Indhold
Kig på nettet
Nettet er selvfølgelig din bedste ven, når du skal finde inspiration. Det gælder lige meget hvad, du skal finde inspiration til, og især med hverdagsmad er det utroligt nemt at få fingrene i nogle gode opskrifter og råd til madlavningen. Med nogle få søgninger og klik kan man hurtigt finde frem til nye, spændende retter, man kan forsøge sig med. Man kan for eksempel følge med på en madblog eller se videoer med inspiration. Her er det godt at være lidt modig og prøve sig frem med en masse nye ting.
Køb en kogebog
Selvom det er utrolig nemt at få hundredevis af forslag foræret ved at lave en enkelt søgning på nettet, kan det være rart med en fysisk kogebog i hånden. Der findes kogebøger i alle sværhedsgrader og til alt slags mad – også hverdagsmad. Mangler du inspiration kan du altså med fordel købe en kogebog, som netop er til for at komme med gode idéer til, hvad familier som din kan lave og spise i hverdagen. Meget af denne mad både smager godt og er nem og hurtigt at lave, så det passer perfekt ind i den travle hverdag.
Køb madvarer, du ikke har prøvet før
De fleste af os er vanemennesker og kan bedst lide at holde fast i de samme få retter og madvarer, men hvis man for alvor vil prøve noget nyt, bør man være modig og prøve at købe nogle af de madvarer, man normalt ville overse i supermarkedet. Hold øje med tilbudsaviser for at se, om de har noget godt på tilbud, forsøg dig med spændende og anderledes madopskrifter eller få anbefalinger fra venner og bekendte. Hvis du er rigtig modig, kan du også vælge springe ud i det og forsøge at lave mad med nogle ingredienser, du aldrig har prøvet før, bare for at se hvordan det bliver.
Spis mad fra andre lande
Har du engang været ude at rejse, hvor du fik noget lækkert mad, eller er du bare fascineret af et bestemt områdes madvaner? Så er det oplagt at gøre denne mad til en del af din hverdag. Det giver klart nogle nye madvaner, og der er masser af nye retter at prøve. Nogle gange kan det dog være svært at få fat i de rette ingredienser, og så det kan være, at du bliver nødt til at tage en tur forbi en specialbutik eller købe bestemte krydderier eller andre tørvarer på nettet. Til gengæld kan du imponere familiemedlemmer og gæster med spændende og eksotiske retter, som de måske aldrig har hørt om.
Lav en liste over familiens yndlingsretter
Mens du sidder og leder efter inspiration, eller når du selv er kommet på nogle gode idéer, er det en god idé at skrive dem ned, så arbejdet ikke er spildt, fordi du hurtigt glemmer alt, hvad du lige har læst dig til. På denne måde skaber du en liste over gode madretter og opskrifter, du kunne have lyst til at prøve. Kombinerer du disse med de madretter, din familie allerede spiser jævnligt, får du en god, lang liste over en masse madretter. Denne liste kan du så finde frem, når du mangler idéer til aftensmaden eller bare trænger til at prøve noget nyt eller til at spise noget, I ikke har spist i lang tid. Tilføj jævnligt nye retter, så listen hele tiden er opdateret med familiens yndlingsmad.