DesignTop.dk vil hermed præsentere dig for en ny guide, som handler om, hvordan du gør dit hjem mere allergivenligt. Hvis du og / eller andre personer i husstanden lider af allergi, så vil denne guide være særligt relevant for jer. I får nemlig en verden af gode tips, som I kan benytte jer af allerede i dag.
Indhold
Fjern alle gulvtæpper (hvis muligt)
Hvis det er muligt, så skal du fjerne alle gulvtæpper i dit hjem, da gulvtæpper er flittige til at opsamle støv. Det er således en dårlig idé at have gulvtæpper i hjemmet – især i soveværelset. Det skal dog nævnes, at der findes mange allergivenlige tæpper, som du kan overveje at investere i, hvis du ikke kan undvære tæpper i dit hjem.
Invester i allergivenligt sengetøj, dyner madrasser og puder
Du gør klogt i at investere i allergivenligt soveudstyr bestående af sengetøj, madrasser, puder og dyner. Der er udviklet mange allergivenlige produkter, som er tilegnet dig, der vil forsøge at holde din allergi nede.
Allergivenligt soveudstyr er ikke helt billigt, men hvis det betyder, at du får en nemmere hverdag, så vil det være det hele værd, ikke? Du kan finde testvindende hovedpuder, topmadrasser og dyner på nettet.
Støvsug mindst en gang om ugen
Støvsugning er en huslig pligt, som de færreste mennesker nyder at beskæftige sig med, men det er ikke desto mindre en nødvendighed. Du skal sørge for at støvsuge dit hjem mindst en gang om ugen, så du effektivt kan komme husstøvmider til livs.
Du kan ikke blot nøjes med at støvsuge overfladisk, da du også skal huske at støvsuge under sengen og under andre møbler. Det er af logiske grunde bedst, at det er en ikke-allergiker, der står for støvsugningen.
Hold kæledyr væk fra din seng
Det er hyggeligt at putte med et kæledyr – f.eks. en hund eller en kat i sengen, men det er ikke så smart, hvis du er allergiker. Det er netop derfor, at vi anbefaler at holde kæledyr væk fra din seng. Det er ikke sikkert, at du lider af såkaldt pelsdyrallergi på nuværende tidspunkt, men du risikerer at udvikle allergi, hvis du ikke tager dine forholdsregler.