Er der noget, som alle mennesker hader, så er det at fryse fødderne.
At fryse fødderne er ikke blot yderst ubehageligt, men kan i værste fald også koste et par dage under dynen grundet forkølelse eller influenza. Det kan heldigvis undgås, hvis man vælger at investere i gulvvarme. I denne guide kan du læse alt om gulvvarme – hvad angår fordele, typer, pris og meget mere. Lad os guide dig.
Indhold
Hvorfor skal jeg få installeret gulvvarme i hjemmet?
Det er først og fremmest vigtigt at pointere, at du kan, men ikke nødvendigvis skal investere i gulvvarme. Dog skal du vide, at der er mange fordele ved gulvvarme. Nedenfor fremhæver vi nogle af de mest betydningsfulde fordele:
- Du slipper for at fryse dine fødder i hjemmet
- Du slipper for at få installeret klodsede og grimme radiatorer
- Du kan sikre dig en komfortabel opvarmning og et sundt indeklima
- Du kan opnå store energibesparelser
Ergo er der mange gode grunde til at få installeret gulvvarme, hvad enten man bor i en nyere eller ældre bolig.
Hvad koster gulvvarme?
Nu hvor vi har slået fast, at der er mange fordele ved gulvvarme, melder sig et nyt og vigtigt spørgsmål; hvad koster gulvvarme?
Der findes af gode grunde ikke en officiel gulvvarme pris, men vi kan fortælle, at det typisk koster omkring 1-2.000 kr. pr. kvadratmeter. Jo større gulvareal, desto højere pris. Derudover afhænger prisen af, hvor meget du selv kan lave.
Hvilke typer af gulvvarme findes der?
Gulvvarme er gulvvarme – tænker du måske.
Her er vi dog nødt til at bryde ind og pointere, at der er forskel på gulvvarme, idet der findes flere forskellige typer. Der findes nemlig henholdsvis vandbaseret gulvvarme og el gulvvarme. Der er fordele og ulemper ved begge typer, hvorfor vi ikke vil afgøre, hvilken type du skal vælge. Det skal du selv finde ud af ved at sammenligne de to typer.