Der findes så mange ufatteligt smukke malerier rundt omkring på kunstgallerierne. Desværre er de i mange tilfælde også meget dyre at anskaffe sig. Så selvom ønsket om at dekorere en væg med et eller flere malerier er til stede, er det ikke sikkert det nogensinde bliver muligt. Det betyder dog ikke, at du skal nøjes med bare vægge resten af dit liv. Der findes mange gode alternative måder at pryde væggene.

Her kommer fire forslag.

Indhold

Populære plakater

Den her siger nok sig selv, i og med at der allerede er mange som bruger plakater som en del af deres udsmykning i hjemmet, men plakater er en rigtig god og billig måde at få noget kunst ind i sit hjem. Det er også muligt at gå mange veje med det, da du også kan vælge at lede efter de lidt mere alternative plakater ved for eksempel at købe dem i udlandet.

Wallstickers kan være sjove

Wallstickers er også en rigtig nem og god måde at dekorere sine vægge på. De kan fås i alverdens størrelser og motiver, så der er god mulighed for at få sin personlighed med i processen.

Nogen vælger for eksempel at få en wallsticker, der dækker en hel væg. Det kan være som et verdenskort, skyline eller andet. På den måde bliver hele væggen nærmest et kunstværk. Det er virkelig kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad du kan hænge på dine vægge. Se de mange muligheder af wallstickers på nettet for yderligere inspiration.

Tæpper er smukke dekorationer

Det kræver måske en vis type indretning, før man har lyst til at smide et tæppe op på væggen, men ikke desto mindre kan det være utrolig smukt. Måske er du en berejst person, så kan det være, at du har set disse flotte dekorationstæpper før.

Hvorfor ikke overveje at købe et med hjem næste gang, du er afsted på et sandt eventyr. Det vil give dit hjem et helt unikt udtryk og være en oplagt samtalestarter om alle dine fantastiske rejser.

Egne billeder giver personlighed

Igen er denne mulighed måske ikke for alle, men at have nogle enkle billeder, som man selv har taget kan give dit hjem rigtig meget personlighed. Det kan godt være, at du lige nu og her ikke har nogle billeder af en kvalitet eller motiv, der vil egne sig til at hænge på væggen. Men har man det som ønske, kan man være mere bevidst om at lede efter gode motiver næste gang, man er på ferie eller blot er ude at udforske den nærliggende natur.