Du kender det sikkert. Dit klædeskab bugner af tøj, men alligevel føler du aldrig, du har det helt rigtige outfit at tage på. I det seneste år har Marie Kondo-bølgen sejlet ind over det danske land, og du har vel næppe kunnet undgå at støde på et enkelt #konmari (red. metoden, Marie Kondo benytter) -hashtag eller to i dit insta-feed, når alt fra svigermor til mere eller mindre celebre celebs har omlagt garderoben på en mere overskuelig måde.
Oprydningseksperten Marie Kondo fik for alvor vind i sejlene, efter hendes programserie Tidying Up With Marie Kondo blev lanceret på Netflix. Hvis du endnu ikke er hoppet med på bølgen, så får du her et shortcut til at rydde op i garderoben the KonMari way.
Indhold
Spark’er dit tøj joy?
KonMari-metoden starter lige på og hårdt! Derfor skal du tage alt dit tøj og lægge det i én stor bunke på din seng, dit spisebord, eller hvor du nu har plads. Derefter skal du tage hver beklædningsgenstand mellem hænderne og mærke efter, om genstanden gør dig glad.
Et af de vigtigste punkter i KonMari er, at alt dit tøj skal have en tydelig positiv effekt i dit liv. Som Marie Kondo beskriver det, så skal tøjet ”spark joy”. Det vil sige, at du skal føle, at dit tøj giver dig noget og ikke bare er en tilfældig brugsgenstand. Eller at det føles som et ekko af et liv, du engang har haft. Behold kun det, der gør dig glad. Resten siger du pænt tak og farvel til.
Det betyder med andre ord, at det er på tide at rydde ud i din garderobe og sige farvel til de gamle Converse sko, der efterhånden er hullede til uigenkendelighed, jeansene, du nu vejer 10 kilo for meget for at kunne passe eller julesweateren med Rudolf, du fik i julegave af din svigermor, og som du har forsøgt at glemme i taxaen på vej hjem fra julefrokosten år efter år. Væk med det.
Sig tak til dit tøj
Det kan måske føles forbandet underligt at skulle tale til en udslidt t-shirt eller et par gamle sutsko, men det er faktisk ret vigtig at sige pænt farvel til sit tøj. Denne del er essentiel for KonMari-metoden. For ved at tage afsked med hvert enkelt stykke tøj, kan du med god samvittighed skille dig af med tøjet. Husk, at tøjet har tjent dig godt, og det er helt okay at sige farvel.
Genbrug, genbrug, genbrug! – Det er godt for alle
Så står du der. Med en bunke af tøj, du ikke længere har brug for, og som du har sagt farvel til. Hvad skal der så ske? Ja, det er jo det fine ved det hele. For måske synes du, at Rudolf-sweateren var det værste, der nogensinde var sket for dig i dit liv.
Men tro det eller ej. Måske kommer netop din sweater en ung hipster til gode, når denne roder de lokale genbrugsbutikker igennem for nye one-of-a-kind-outfits. Genbrug er godt for miljøet – og du kan glæde dig over, at dit tøj måske får nyt liv.
Byg din garderobe op på ny
Det gode ved at rydde ud er, at man har mulighed for at træde et skridt tilbage, se på hele samlingen med nye og friske øjne og – ikke mindst – købe de mellemled, der måske fuldender hele garderoben. Hos hardcasa.dk finder du et kæmpe udvalg af lækre tekstiler inden for herremoden, der kunne være med til at sætte prikken over i’et i din garderobe.
Måske var det på tide at slippe dit jakkesæt fra konfirmationen og erstatte det med et nyt, der ikke har et bredt rødt skærf? Eller er det muligt, at alle dine sorte tees var blevet en uensartet samling af shades of grey, og du derfor trænger til nye replacements? Ikke desto mindre er oprydningen den perfekte lejlighed til at få opgraderet garderoben, så den igen står knivskarpt.
Rigtig god fornøjelse.